Referat af pladshavermøde 2022

Pladshavermøde i Fonden Marselisborg Lystbådehavn

Den 30. marts 2022

 

Til stede: Carsten Mikkelsen (CM), Søren Hald (SH), Thomas Storgaard (TS), Mie Dohn (MD), Lisbet Bladbjerg (LB), Povl Nielsen (PN) og Søren Kronborg Pedersen
Ledelse: Thomas D. Fog (TDF)
Kritiske revisorer: Bjarne Vium (BV) og Henrik Jensen (HJ)
Dirigent: Pernille Laursen

Fremmødte: 150

Dagsorden

  1. Velkomst
  2. Valg af dirigent
  3. Bestyrelsens beretning om fondens virke
  4. Orientering om økonomi, budget og takster
  5. Havnechefen orienterer
  6. Præsentation fra MAST og SEEK
  7. Indkomne forslag/spørgsmål
  8. Udpegning af medlemmer til bestyrelsen

og af kritisk revisor

  1. Eventuelt

 

  1. Velkomst

CM bød velkommen til pladshavermødet.

 

  1. Valg af dirigent

PL valgtes som dirigent, og hun konstaterede, at pladshavermødet var lovligt indvarslet og beslutningsdygtigt.

 

  1. Bestyrelsens beretning om fondens virke

CM berettede på bestyrelsens vegne: Vi kan nu se tilbage på to år, hvor covid-19 har sat dagsordenen for vores gøren og laden blandt andet med den virkning, at ferie- og rejseliv har været under forandring. En udvikling som i høj grad har betydet stor aktivitet i lystbådehavnene rundt i landet.

Nu har vi taget hul på et nyt år, og det var vel nok med en forventning om mere normale tider – udviklingen i Ukraine har imidlertid sat en ny dagsorden forventeligt med den virkning, at vi på ny vil se rejse- og fritidsaktiviteterne rettet mere mod de hjemlige omgivelser – om end de stigende energi- og brændstofpriser kan reducere aktiviteterne.

For os som lystbådehavn er der dog næppe tvivl om, at vi skal forvente fortsat stor aktivitet med mange, som ønsker at få en bådplads, mange gæsteovernatninger og mange besøgende i øvrigt på vores havn, men det er vi heldigvis klædt på til at kunne håndtere.

Ser vi tilbage på 2021, kan vi for så vidt angår det økonomiske konstatere, at:

  • vi har realiseret en rekord høj omsætning på 11,2 mkr.
  • vi realiserer et underskud på 2,7 mkr.
  • vi ved årsskiftet havde en likvid beholdning på 5,5 mkr.
  • fonden fremdeles er gældfri, og at vi har en egenkapital på 6 mkr.

Særligt for så vidt angår det realiserede underskud så er det – som vi også tidligere har orienteret om – helt som forventet. Underskuddet stammer fra havnens egen andel af udgifterne til Den Blå Promenade. Underskuddet er dog ikke så stort som forventet, hvilket dels skyldes, at omsætningen har været højere end forventet og dels, at det ikke har været muligt at færdiggøre projekterne som planlagt. Det, forventer vi, sker her i 2022, og det er baggrunden for, at vi budgetterer med et underskud i 2022 på ca. 1,1 mkr.

Til omsætningen vil jeg knytte den bemærkning, at kun ca. 13 % stammer fra de årsafgifter, som vi sejlere betaler, knap en fjerdedel stammer fra grundlejeindtægter fra bygningerne på havnen, mens mere end 65% stammer fra de øvrige aktiviteter på havnen så som udlejning af pladser, gæster, p-indtægter, salg af brændstof, krandrift mm. Det er til sammen udtryk for, at driften af havnen i dag er en bred vifte af indtægtsgivende aktiviteter.

Jo flere indtægter fra disse aktiviteter, jo flere penge til drift og vedligehold – og des mindre skal vi sejlere betale.

Til Den Blå Promenade vil jeg knytte den bemærkning, at der jo som bekendt var tale om et projekt støttet af Salling Fondene med 15 mkr., mens egenbetalingen lå på små 3 mkr.

Vi lykkedes med at køre projektet så godt igennem, at vi havde overskud til at fortsætte promenaden videre over på øen, hvor vi særligt har et ønske om at forny strækningen hen foran Seafood og Norr, da det er en af de mest trafikerede broer på havnen. Desværre var restauratørerne ikke klar til at tage del i en sådan modernisering, hvorfor vi i stedet har taget hul på en modernisering af bro 5, altså den modsatte side af øen.

Endelig til vores finansielle styrke vil jeg knytte den bemærkning, at det fremdeles er vores – meget konservative – holdning, at alle udgifter udgiftsføres over driften i udgiftsåret, dvs. vi tilstræber at undgå aktiveringer, som jo i realiteten udskyder betalingen til efterfølgende år. Eller sagt med andre ord, vi ønsker at betale alt kontant.

Ligeledes tilstræber vi til stadighed at opretholde en betydelig likviditet, også selvom det koster negative renter – en god likviditet betyder, at vi kan håndtere de uforudsete udgifter, som måtte opstå i løbet af året.

Vi har nu reduceret egenkapitalen til 6 mkr., og den vil i år blive yderligere reduceret til 4-5 mkr., hvilket er en størrelse, som vi anser for passende i forhold til en balance på omkring 8 mkr. – det modsvarer en soliditet på omkring 60 %.

Den Blå Promenade

I 2021 er vi nået i mål med det meste af Den Blå Promenade – vi har færdiggjort Ankomsten med bl.a. cykelparkering, vi har fået den smukkeste skulptur ”La Sirène” til at byde velkommen, vi har fået bygningerne på Bryggen på plads, og i april måned får vi monteret husene på Havnetorvet.

Det har været en sej kamp at nå så langt, men vi kan nu glæde os over stort set at være i mål.

Som tidligere oplyst var det planen at arbejde videre hen mod øen og egentlig også med et ønske om at renovere brostykket foran restauranterne på øens vestside.

Dette var restauratørerne ikke klar til, hvorfor vi nu dels arbejder på at færdiggøre området omkring slæbestedet mellem Havnetorvet og Hotellet og dels arbejder på at renovere bro 5.

Planerne for bro 5 er, at der i første omgang er udlagt en ny flydebro. Den er lidt længere end den gamle, men den giver mulighed for et antal nye pladser.

Denne flydebro skal også ses som en forsmag på det flydebrokoncept, som vi skal bruge i forbindelse med den store udvidelse. Vi har allerede opnået stor erfaring fra DBP, og med dette bro-5-koncept bygger vi yderligere på.

Den nuværende bro 5 vil senere blive ombygget i samme stil som DBP.

På vestsiden af den nye flydebro etableres en større langskibsplads, og foran Ritakajen etablerer vi fem store gæstepladser, hvor der i de travle måneder (juni, juli og august) kan fortøjes med mooringsliner. Denne løsning vil således ikke gribe forstyrrende ind i brugen af mastekranen.

Tilsvarende vil de anlæg, som etableres på land, blive tilrettelagt således, at de ikke hindrer uændret brug af mastekranen.

Store gæstebåde har været et problem, og denne løsning giver os nye muligheder: Det vil blive muligt at reservere pladserne mod et særligt gebyr.

Der bliver naturligvis mindre plads mellem bro 5 og bro 10, men der vil stadig være fin plads til gennemsejling, ganske som vi har det andre steder i havnen.

Tallycard

Som det nok er de fleste bekendt, skete der sidste sommer det fatale, at vores Tallycardsystem stod af – oveni købet på en meget travl dag med rigtig mange gæstebåde.

Vi valgte ikke at investere flere penge i dette gamle system, og vi indgik i stedet aftale med Compusoft om levering af et nyt digitalt anlæg. Det er dog ikke uden fødselsproblemer, og vi kæmper med at få alle el-standere opgraderet inden sæsonstart. Vi kan blive udfordret, og vi beder om forståelse, såfremt det hele ikke lige spiller fra dag ét.

Vi gør, hvad vi kan, og vi skal nok forsøge at afhjælpe, så godt vi kan.

Udvidelse

Et fast punkt i beretningen igennem flere år har været en udvidelse af havnen. Det er en udvidelse, som vi ser frem til, således at vi kan få flere pladser og dermed imødekomme behovet for flere bådpladser i Aarhus, men også så vi kan skabe plads til flere gæstepladser.

Siden sidste år er det gået stærkt:

Selvom der altid er alle mulige forbehold for at tiden kan skride, idet en endelig vedtagelse af en udvidelse skal træffes af byrådet, ser planen for nuværende således ud:

  • Foråret 2022: Aarhus Vands nybyggeri og havnens udvidelse sendes i udbud.
  • Efteråret 2022: Byrådet træffer beslutning om valg af model og høringsprocesser vedr. lokalplan igangsættes
  • Efteråret 2022: Der vælges totalentreprenør, hvorefter Vand og Havn går i detailprojektering.
  • Efteråret 2023: Byrådet træffer endelig beslutning, herunder godkender lokalplan.
  • Primo 2024: Anlægsarbejdet påbegyndes.
  • Ultimo 2025/26: Det for havnen nødvendige anlægsarbejde færdiggøres
  • Forår 2027: Ny havn er færdig og tages i brug.

Som sagt er denne tidsplan med forbehold, men det var sådan, vi så den for én uge siden. Siden er den allerede udskudt igen. Byrådets beslutning forventes nu først primo 2024 – bekendtgjort mandag på et møde med kommunen og havnens klubber. Jeg er bange for, at det ikke er den sidste udskydelse, vi har set, da myndighedsbehandlingen er ekstrem langsom (VVM på Aarhus Havn er på 1.500 sider, og vores, altså Aarhus Vands, skulle være på 3.000 sider).

Vi får – på et tidspunkt – en byggeperiode, som i sagens natur vil forstyrre livet på havnen, men vi er i rigtig god dialog om den rette tilrettelæggelse, således at generne bliver så små som muligt. Vi får en kanal at sejle i lige uden for havnen, men ellers arbejder vi på, at de nuværende ydermoler ikke fjernes, førend de nye ydermoler og den ny ø er på plads, og der kan udlægges nye flydebroer.

Parallelt med det aktuelle arbejde vil der blive udarbejdet en ny aftale med kommunen om Fondens drift af havnen frem til formentlig 2060.

Økonomisk vil det være bygningerne på øen, som vil være grundlaget enten ved et salg af bygningerne eller ved en fortsat udlejning af de grundarealer, hvorpå bygningerne står, og således at den løbende grundlejeindtægt finansierer udvidelsen.

For så vidt angår havnens drift har vi allerede for længe siden udarbejdet budgetter for tiden efter en udvidelse. De viser, at vi også efter en udvidelse kan opretholde en solid økonomi.

Aarhus Havns udvidelse

Det er jo ikke kun os, som gerne vil udvide. Det, som vel nok optager byens borgere mest lige nu, er planerne for udvidelse af Aarhus Havn. Det er jo ikke nye planer, og allerede for to år siden markerede vi vores holdning i et høringssvar. I det svar konkluderede vi:

Sammenfattende finder vi ikke, at der på det foreliggende grundlag,

  • hvor der slet ikke er styr på infrastrukturen,
  • hvor det langt fra er dokumenteret, at der vil være et behov,
  • hvor alternative løsninger ikke ses at være tilstrækkeligt undersøgt, og
  • hvor vi i det hele taget savner en langt mere visionær tilgang,

er baggrund for at tage skridt til en udvidelse af erhvervshavnen.

Jeg tror, at vores høringssvar har været et af de mest citerede i dagspressen, og både kommunen og Aarhus Havn kender vores holdning.

Vi har i lyset af vores egen situation valgt ikke at gentage vores høringssvar. Argumenterne for dette er:

  • Vi er i kraft af planerne for vores egen havn i meget tæt løbende dialog med kommunen, og de kender som nævnt vores holdning.
  • Vi vil ikke risikere, at vores egen udvidelse så at sige kommer i fare pga. Aarhus Havns planer.
  • Vi har meget fine muligheder for at udtrykke vores holdning på anden vis; vi har i vores bestyrelse formanden for SF her i regionen – Søren Kronborg – og det giver os optimal mulighed for at sende vores budskab til politikerne.

Der er masser af politik i det her, og vi skal holde tungen lige i munden. Vi har allerede set, hvorledes direktørerne for to af byens store virksomheder hurtigt blev beskyldt for, at de reelt gik deres eget ærinde, fordi deres egen udsigt fra privatboligen ville blive påvirket.

Derimod ser vi med tilfredshed på, at havnens klubber markerer sig, og det har langt større betydning end de indsigelser, som vi som bådejere måtte komme med.

Marselisborg Havn

Jeg vil ikke undlade at komme omkring, hvilken størrelse Marselisborg Havn er i dag.

Selvom man som sejler har sin daglige gang på havnen, så er man måske ikke klar over, at vi fx har næsten 40 virksomheder, som er hjemmehørende på havnen.

Det er ikke kun restauranter og Ishuset, men mange forskellige virksomheder med kontorer på havnen og som – vurderer jeg – har mere end 200 ansatte.

Dertil kommer en lang række klubber: Sejlklubben, søspejderne, kajakklubber, badeklub og SUP klub. Samlet tæt ved 2.000 medlemmer, et tal klubberne i øvrigt forventer stiger til omkring 3.000 de næste par år.

Vi har også op imod 7.000 gæsteovernatninger fra sejlere og autocampere. Det svarer til ca. 20.000 gæster. Vi er faktisk en af de 10 største gæstehavne i Danmark.

Dertil kommer, at vi i kraft af det overvågningsudstyr, som vi har på havnen, kan vurdere, at havnen besøges af op imod 300.000 mennesker hvert år.

Det er altså ikke bare os godt 450 sejlere med egen båd, som bruger havnen, men rigtig mange mennesker, og endnu flere vil gerne bruge havnen. Marselisborg Havn er i sandhed et af byens helt store åndehuller.

Dagligdagen

De omtalte projekter og den fortsatte udvikling af havnen er en on-going proces og vil også være det fremover. Vi skal have mere plads og bedre faciliteter, og vi skal have økonomi til en løbende renovering af den nu ca. 35 år gamle havn. Jeg tror, at de projekter og den vedligeholdelse, vi har gang i, vil kunne tage pusten fra de fleste lystbådehavne i Danmark.

Udover det er der jo også en dagligdag, som skal håndteres: Affald, rengøring, søsætninger, optagninger, alm. reparationer og vedligehold. Listen er næsen uendelig lang – også som en konsekvens af de mange som bruger havnen på den ene eller anden måde.

Vi har heldigvis en rigtig god medarbejderstab godt anført af Thomas – en stor tak til Thomas og alle hans medarbejdere for en kæmpe indsats.

En stor tak også til mine kollegaer i bestyrelsen. I arbejder konstruktivt og effektivt, og til sammen lykkes vi med at udvikle vores fantastiske havn, så den kan blive endnu bedre.

Tak til de kritiske revisorer, med hvem vi som sædvanlig har haft en god og konstruktiv dialog. I spiller en meget vigtig rolle for bestyrelsen, og vi er glade for vores samarbejde.

Det er bestyrelsens fornemmeste opgave at fastlægge rammerne for havnens drift og udvikling, og med sin specifikke know-how tage del i arbejdet.

Men vi kan kun skabe rammerne, det er op til alle aktive på havnen, det være sig klubber, erhvervsdrivende og naturligvis os selv, sejlerne, at udfylde rammerne. Det lykkes heldigvis til fulde.

Det er en fornøjelse at opleve al den aktivitet, som særligt i sommermånederne udspiller sig. Tak til alle jer som er med til på bedste vis at udfylde rammerne og gøre vores havn til et vidunderligt sted at opholde sig.

 

  1. Orientering om økonomi, budget og takster

TDF gennemgik det udsendte årsregnskab og budget.

Kritiske revisorer

HJ fremlagde på vegne af de kritiske revisorer: Havnen har god og stærk økonomi, som er bedre end vist i regnskabet, da man valgte ikke at aktivere nogen projekter.

 

  1. Havnechefen orienterer
    (Dette er et kort uddrag af havnechefens gennemgang).

Den Blå Promenade

TDF orienterede: Vi er ved at være i mål med Den Blå Promenade, og vores styring af projektet har fungeret godt. Især tak til Søren Hald for hans store engagement og viden. Styringen af Den Blå Promenade har vist os, at vi er godt rustet til at styre entreprisen af den kommende havneudvidelse.

Compusoft – nyt betalingssystem
Vi er ved at overgå til et nyt strøm-/gæstesystem, der skal erstatte Tallykey. Det nye system hedder cPay, og det bliver udviklet af Compusoft. Det er en cloudbaseret løsning, så betaling kan foregå via brugerens egen telefon, tablet eller computer. Alternativt kan skærmen bag havnekontoret bruges.

Strøm bliver fremover solgt i pakker, men for pladshavere/-lejere bliver det med tiden sådan, at de selv kan åbne og lukke for strømmen samt tage den med hen til en anden plads. Med det nye system bliver det nemmere at styre pladser, så vi får udnyttet kapaciteten til gæster optimalt.

Selvom vi oplever en del startvanskeligheder, skal man ikke tage fejl af, at vi har brugt meget tid på at undersøge markedet. Der findes ikke mange havnestyringssystemer og med det valgte, vurderer vi, at vi har fremtidssikret havnen. En anden stor fordel er, at vi kan genbruge stort set al hardware.

Gæster vil fremover skulle checke ind direkte ved pladsen. Der kommer et skilt på broen med en QR-kode, som de kan scanne, samt et tydeligt pladsnummer, som kan ses fra vandsiden.

Der ligger en vejledning til det nye system på havnens hjemmeside, som bliver opdateret løbende. Derudover skal havnekontoret nok være behjælpelig. Vi beder dog om tålmodighed, da systemet er nyt for alle.

Autocamperpladsen var det første sted, vi installerede cPay, og det er begyndt at fungere efter hensigten. Til orientering skal alle autocampister checke ind ved bommen.

 Tallycard og cPay kommer til at køre sideløbende i en periode, så indtil videre kan man sagtens beholde sit tallykort.

Nye bygninger

Vi er ved at færdiggøre de sidste områder langs Den Blå Promenade. På Bryggen fik vi installeret huse lige efter nytår, og her er Aarhus Viking SUP flyttet ind.

På Havnetorvet får vi leveret tre huse sidst i april. Her flytter Mai-Event og Yachtbasen ind. Vi er ved at lukke aftalen omkring det tredje hus, men det skal bruges til en cafélignende virksomhed.

Promenade bro 5

I øjeblikket arbejder vi på bro 5, som bliver bygget om i samme stil som Den Blå Promenade. Byggeriet kommer til at foregå i etaper: Vi afslutter første etape her i foråret og går i gang igen til efteråret. Vi planlægger desuden at renovere pladsen mellem bro 5 og havnekontoret, så området bliver mere indbydende. Renoveringen omfatter også vores eltavler, som ikke har fungeret optimalt i lang tid.

Mastekran

Vi er i gang med at etablere mooringspladser foran havnekontoret, som især skal tilgodese store gæstebåde i højsæsonen. Af samme grund er mastekranen lukket i juni, juli og august.

Fremtidens vandstand  

Prognoserne for fremtidens vandstand tyder på, at vi kan forvente en noget højere vandstand i de kommende år. Dette har vi taget hensyn til i kvoterne i byggeriet af bro 5.

Elbiler

Havnen har oprettet to parkeringspladser til elbiler. Her må man holde, så længe man tanker strøm.

Den store mastekran

Den store mastekran på kranpladsen må fremover ikke benyttes af pladshavere/-lejere, da forkert brug har slidt unødigt meget på den. Kranen er et vitalt værktøj for havnen, og derfor kan vi ikke risikere, at den pludselig ikke virker. Vi sørger for at uddanne nogle få superbrugere fra de klubber, der er nødt til at kunne bruge den.

Personale

TDF gennemgik havnens personale: Særlig tak til Peter, driftschef, som længe har arbejdet hårdt på at få cPay til at fungere. Personalet består desuden af Thomas, Anette og Nina i administrationen, kranen styres af Lasse og Jim. Jim fungerer også som sjakleder.

Andet

Vi har travlt på havnekontoret, og derfor vil det være en hjælp, hvis man sender en mail eller ringer i stedet for at møde op på kontoret, hvis ens ærende kan klares på den måde. Eksempelvis vil vi henstille til, at al kommunikation ang. ny bil til registrering foregår på mail.

Vi vil også opfordre til, at man tilmelder sig havnens nyhedsbrev nederst på hjemmesiden, så man kan holde sig opdateret.

Spørgsmål

Spørgelysten var stor, og spørgsmålene blev besvaret løbende under TDF’s præsentation.

 

  1. Præsentation fra MAST og SEEK
    MAST

Søren Jendresen fortalte om MAST, som er Marselisborg Sejlklubs nye ungdomssatsning.

SEEK

Eske Touborg (kunstner og lejer af havnens atelier) præsenterede SEEK, som er en kunst- og kulturfestival på havnen, der finder sted 10. og 11. juni.

 

  1. Indkomne forslag/spørgsmål

Intet under dette emne.

 

  1. Udpegning af medlemmer til bestyrelsen og af kritisk revisor

På valg til bestyrelsen var: CM, PN og SH. Alle blev genvalgt med fuld opbakning.

HJ var på valg til kritisk revisor. Han blev også genvalgt med fuld opbakning.

 

  1. Eventuelt

Intet under dette emne.

 

 

Referat af pladshavermøde 2022