Autocamper

Autocamper

Marselisborg Havn byder dig og din autocamper velkommen.

Vi kan tilbyde grillpladser, bycykler samt en unik beliggenhed og en fantastisk udsigt over Aarhus bugt.

Du finder autocamperpladsen i havnens østlige ende ved at fortsætte ligeud ad Marselisborg Havnevej.
Om vinteren bruger vi pladsen til opbevaring af både, men i så fald er du velkommen til at fortsætte ud ad vejen og parkere på molen ved badeklubben. 

Det er desværre ikke muligt at booke plads på forhånd, men der plejer at være plads til alle. 

Da autocamperpladsen ligger på en havn, kan der forekomme arbejdskørsel om foråret og efteråret i forbindelse med optagning og søsætning af både.  

Check ind og ud

  • Check ind og ud foregår ved bommen, som du møder, når du fortsætter gennem havnen via Marselisborg Havnevej.
  • Indtast dine oplysninger på skærmen. Det er vigtigt, at du indtaster dit telefonnummer.  
  • Husk kvitteringen, som kommer ud under skærmen. Bommen går op med det samme. 
  • Kør ind på pladsen.
  • Betal via din mobiltelefon eller brug skærmen bag havnekontoret (Marselisborg Havnevej 54). Husk at medbringe sedlen fra bommen.
  • Hvis du ikke ønsker at opholde dig på pladsen alligevel, skal du forlade den indenfor en time efter ankomst.  
  • Tjek ud foregår kl. 12.00 på afrejsedagen.

Forlæng ophold

Benyt din telefon eller skærmen bag havnekontoret, hvis du vil forlænge dit ophold.

Vær opmærksom på, at du skal forlænge dit opholde INDEN kl. 12 på afrejsedagen, ellers skal du starte forfra og købe et nyt ophold ved bommen.

Køb af strøm

Der er to måder, du kan købe strøm på:

Brug cPay.dk/dit link

  1. Noter nummeret på det stik, du ønsker at bruge.
  2. Brug det link, du modtog, da du checkede ind. Alternativt gå ind på www.cPay.dk og vælg Marselisborg Lystbådehavn.
  3. Vælg “Køb strøm”
  4. Vælg “Køb strøm til autocamper”.
  5. Følg trinene. 
  6. Betal med kort. 

Brug skærmen bag havnekontoret
1. Noter nummeret på det stik, du ønsker at bruge.
2. Gå op til skærmen bag havnekontoret (det “gule tårn” midt på havnen).
Marselisborg Havnevej 54.
3. Vælg “Autocamper”.
4. vælg “Køb strøm”.
5. Følg trinene derfra.
6. Betal med kort eller Mobilepay.

Hvor er der toiletter og bade?

Der er toiletter og bade forskellige steder på havne. Se oversigtskortet.

Brug PIN-koden fra sedlen du fik, da du checkede ind, for at få adgang. 

Hvis du skal i bad, skal du bruge badefaciliteterne i huset ved siden af autocamperpladsen. 

Hvor kan jeg købe dagligvarer og morgenbrød?

Du kan købe brød og lidt dagligvarer hos Kaj Kiosk på Havnetorvet. Ellers er nærmeste indkøbsmuligheder i M.P. Bruunsgade, som ligger ca. 20 minutters gang fra Marselisborg Havn. Klik på ikonerne, for at se adresserne på Google Maps. I højsæsonen er det desuden muligt at købe morgenbrød hos Surf Café og brunch på Bådcafé, som begge ligger på havnen.  

Hvordan kommer jeg ind til Aarhus’ centrum?

Aarhus’ centrum ligger ca. 2 km fra Marselisborg Havn. 

Til fods

  • Gå ud af havnen via Marselisborg Havnevej.
  • Drej til højre ad Strandvejen og følg den, indtil du når til Sønder Allé.
  • Følg Sønder Allé ind i byen.

På cykel

  • Donkey Republic udlejer deres orange bycykler via deres app.
  • Cyklerne står forskellige steder på havnen, men de fleste er samlet i svinget ved indkørslen til havnen.
  • Få mere information her 

Med bus

  • Følg Marselisborg Havnevej ud af havnen.
  • Går over fodgængerovergangen ved Strandvejen til Dalgas Avenue.
  • Her holder en del busser, og de fleste kører ind til Midtbyen.
  • Benyt evt. Rejseplanen

Taxa

  • Aarhus Taxi: 89 48 48 48
  • Dantaxi: 48 48 48 48
Foto: Visit Aarhus, Your rainbow panorama, Olafur Eliasson, 2006 - 2011, ARoS Aarhus Art Museum.
Rul til toppen