Havnens historie

Havnens historie er nedskrevet af Bent Eisensee som er pladshaver i havnen. Det er historien om havnens tilblivelse i årene 1981- 1991 som her er skildret.

Om Marselisborg Havn fra starten:

Det hele begyndte med en udbygning af trafikhavnen i Århus ca.1981 – 1983.
Udbygningen blev foretaget i overensstemmelse med lokalplan nr. 62, endelig vedtaget i byrådet d.3 september 1980. I forbindelse med denne udbygning blev der anlagt en ny havnemole et stykke ude i bugten. En beskyttelsesmole for den nye østhavn. Denne nye del af havnen skulle bruges til skibe med større dybdegang, der sejlede med bl.a. kul og containere.
Samtidig begyndte man en opfyldning i vandet mellem den nye mole og Tangkrogen.
Ved denne opfyldning opstod der yderst ved molen en lagune, hvor de bådejere, der ikke kunne få plads til deres både i de eksisterende lystbådehavne, begyndte at lægge deres både.
Dengang var der mangel på pladser til fritidsbåde i Århusområdet.

Da opfyldningen fortsatte efter planen, begyndte det efterhånden at knibe med pladsen, samtidig med at man indså at det snart kunne få en ende med dette fristed for hjemløse sejlere.
Selv om der kunne være meget pløret i fugtigt vejr, ville man gerne blive.
Da der allerede i 1974 i en rapport fra stadsarkitektens kontor var beskrevet en lystbådehavn ved Tangkrogen, og da byrådet desuden i 1978 havde vedtaget en dispositionsplan for området i forbindelse med planlægningen af den nye østhavn, begyndte bådejerne at diskutere mulighederne for få anlagt en rigtig havn for deres både. Da kommunen ikke ville forhandle med enkeltpersoner blev det nødvendigt at stifte en forening.
Ved en avisannonce blev der indkaldt til møde ved lagunen  d. 2 maj 1982, men da det var dårligt vejr blev mødet flyttet til Jacobs Bar B`Q i Vestergade. På dette møde blev der nedsat et udvalg, som skulle arbejde videre med sagen. Økonomien blev i begyndelse klaret ved privat sponsorering.
Dette udvalg arbejdede hurtigt og indkaldte til stiftende møde 26 maj 1982 i Stakladen ved Århus Universitet.

På mødet i Stakladen blev foreningen stiftet og der blev valgt en bestyrelse. Foreningens navn blev: MARSELISBORG HAVNEFORENING.

Til bestyrelsen blev valgt:
Ole Helgren, formand
Knud Bak, næstformand
Hans Jacobsen, kasserer
Hans Gadgaard

En repræsentant for Århus Kommune blev først senere udpeget.

Der blev hurtigt nedsat en række udvalg bestående af medlemmer der meldte sig. I disse udvalg var der specialister på mange områder.
Det lykkedes desuden midlertidigt at få stoppet opfyldningen af lagunen.
I løbet af sommeren blev der holdt en del møder i bestyrelsen og udvalgene. Der blev desuden holdt møder med magistraten og fremsendt foreløbige skitseprojekter for havneanlægget.
På byrådsmødet d. 24 nov. 1982 blev det besluttet endeligt at stoppe opfyldningen og nedsætte et arbejdsudvalg bestående af repræsentanter for magistratens 1`, 2` og 4` afdeling, Århus Havn, Strandvejens Bådelaug og Marselisborg Havneforening.
Da byrådet var positivt indstillet overfor ideen, var bestyrelsen optimistisk. Den arbejdede i begyndelsen med en etapeløsning.
Man håbede at man i 1983 kunne få afsluttet forhandlingerne med diverse  myndigheder og få udført projektering, således at den 1ste etape i lagunen kunne tages i brug i 1984.
Der blev i den første tid talt om en meget billig havn. Det var desuden tanken at der skulle etableres en lav mole, der skulle udgå fra området ved Oddervejs udmunding i Strandvejen.
Mellem denne mole og stranden ville der så opstå en naturhavn, hvor nogle af bådene kunne ligge for svaj. Der var tale om en meget lav konstruktion, der nærmest ville få karakter af en sandtange.
Men det skulle ikke gå så glat som bestyrelsen troede. Der var mange myndigheder der skulle spørges og forhold som skulle afklares.
Der var desuden nogle beboere på strandvejen, der var imod projektet. De mente at området ville blive ødelagt. Disse protester medførte en del avisskriverier.
Der var også problemet med Strandvejens Bådelaug.
På trods af denne modstand mod projektet var der alligevel god opbakning, idet Marselisborg Havneforening d. 1 dec. 1982 havde 445 medlemmer, og der var derfor grundlag for at arbejde videre med sagen. Der skulle bl. a. oprettes medlemskartotetek, udsendes spørgeskemaer, hvor medlemmerne kunne udtrykke deres ønsker med hensyn til bådpladser m.m. Der blev sendt ansøgning til kommunen med skitseprojekt, som var i overensstemmelse med tidligere vedtagne regionsplan.
I begyndelsen af 1983 udarbejdede 2 rådgivende ingeniørfirmaer skitseprojekter med prisoverslag, og i februar tiltrådte udvalget det projekt Steensen & Varming havde udarbejdet for MH.
Der blev samtidig fra Handelsbanken givet tilsagn om finansiering gennem en personlig opsparings- og låneordning.
Ved generalforsamlingen d. 27 april 1983 havde foreningen 480 medlemmer, hvoraf 150 deltog i generalforsamlingen.

Bestyrelsen meddelte at den oprindelig ide med en lav mole fra Oddervej med svajebassin ikke kunne realiseres. Desuden ønskede 85% af medlemmerne broplads og vinterplads.
Efter valget fortsatte bestyrelsen uændret.
På mødet d.22 juni 1983 vedtog byrådet at reservere et 75 m bredt areal mellem renseanlægget og den nye østmole til eventuel fremtidig udvidelse af renseanlægget.
Det betød at en stor del af lagunen ville blive fyldt op.
De både, der lå i lagunen, kunne dog få lov til at blive liggende indtil videre og landarealet kunne benyttes til parkering og vinterplads.
Der var alligevel ikke enighed i byrådet om muligheden for at bygge en lystbådehavn og enkelte byrådsmedlemmer mente at Strandvejens Bådelaug skulle placeres i området.
I september 1983 nedsatte byrådet en planlægningsgruppe, som skulle udarbejde et forslag til planlægning for hele området ved Tangkrogen.
Bestyrelsen og arbejdsgrupperne fortsatte arbejdet med planlægningen, både internt og i samarbejde diverse firmaer.
Man måtte ændre det tidligere projekt, hvilket medførte en fordyrelse af havnen.

Ved generalforsamlingen d. 30 april 1984 blev det færdige og gennemarbejdede projekt forelagt og bestyrelsen forventede at det snarest ville blive behandlet i byrådet.

Bestyrelsen fremlagde desuden brochure med beskrivelse af havneprojektet, betingelser for indskud, tegning af bådplads og betalingsbetingelser. Desværre var de for sent blevet underrettet om et krav om momsbetaling, hvorfor alle priserne i brochuren skulle øges med 22%, som dengang var momstaksten.
Bindende indskud var sat til 1000 kr. ved betaling inden 30/6, efter d. 30/6 1500 kr., ved betaling af bådplads inden 30/6 blev der ydet 17% rabat. Denne rabat blev reduceret med 1% pr. måned.
Fristen for indbetaling af indskud blev senere udsat til d. 30/9, da man skulle afvente behandling i byrådet.
Hvis det ikke blev muligt at bygge havnen var tabet for indskyderen begrænset til indskuddet. Modulprisen var sat til 1403 kr incl. moms for kølbådsplads og 915 kr. for en jolleplads.

På generalforsamlingen fremsatte bestyrelsen desuden forslag om at udvide bestyrelsen med 2 medlemmer. Dette blev vedtaget og efter afstemmingen bestod bestyrelsen af:

Ole Helgren, formand
Hans Gadgaard
Poul Christian Erichsen
Sten Weidinger
Erik Jonathansen
Peter Svart

Endnu ingen kommunal repræsentant

Der blev yderligere vedtaget nogle klausuler vedrørende anlægssum, påbegyndelse af anlægarbejder og evt. tilbagebetaling.
Endelig d. 15 august 1984 sagde byrådet ja til vort havneprojekt. Men inden vi kunne  komme videre med vore planer skulle der udarbejdes en lokalplan for området. Udover lokalplanen skulle der skrives ansøgninger til diverse ministerier og styrelser.

Der blev omgående indkaldt til orienteringsmøde d. 29 august,  Der var på det tidspunkt solgt 95 bådpladser, så nu skulle der gang i salgsarbejdet og diverse udvalg.
Der blev fremstillet salgsmateriale og modeller af havnen med tilgrænsende område, som blev fremvist på bådmessen i Fredericia i marts 1985.
I begyndelsen af 1985 påbegyndte byplanafdelingen arbejdet med lokalplan 265. Der var tidligere blevet ansøgt om tilladelse til at den igangværende opfyldning af området kunne fortsætte efter havneplanen. Det medførte samtidig at de både allerede lå i havnen måtte flytte væk for at give plads.
I anledning 75 året for landsudstillingen var der blevet fremstillet en kopi af en søjle som havde været opstillet som varemærke for udstillingen. Denne søjle havde hele sommeren været opstillet ved tangkrogsfælleden for markere jubilæet. Der var nogle der mente at søjlen efter at havnen var færdigbygget skulle placeres på fælleden.

Der blev afholdt generalforsamling d. 30 april 1985, efter valget fortsatte bestyrelsen uændret. Formanden meddelte under beretningen at lokalplanen var færdigbehandlet i byplanafdelingen og klar til behandling i byrådet. Efter vedtagelse i byrådet skulle den udsendes til offentlig høring.
Selv om der nu var solgt 130 bådpladser, var der lange udsigter til at der kunne sælges bådpladser svarede til 90% af anlægsomkostningerne, som krævet i betingelserne for påbegyndelse af byggeriet. Der var udsigt til at det kunne vare år inden igangsætning. Bestyrelsen foreslog derfor en ændring af betingelserne, således at der kun skulle være solgt bådpladser svarende til 80% af anlægsomkostningerne for hvert af de 3 byggeafsnit.

Dette blev vedtaget af medlemmerne. Det betød at der inden for en nær fremtid kunne være solgt pladser nok til at byggeriet kunne påbegyndes, når alle tilladelser forelå.
Lokalplanforslaget blev godkendt i byrådet d.19 juni 1985 og derefter udsendt til høring med frist til d.20 august.
I juni var desuden alle 160 pladser i afsnit 1 solgt, vi ventede nu bare på de sidste godkendelser før vi kunne igangsætte byggeriet, bl. a. endelig godkendelse af lokalplan 265.
Der skulle dog gå adskillige måneder endnu inden det skete.
Dog fik vi d. 20 november 1985 tilladelse til at entrepenørfirmaet Danjord, som vi havde skrevet kontrakt med, kunne gå igang med foreløbige afgravning, uddybning og afretning.

Det var desuden lykkedes at få en aftale, således at betonbrokker og andet nedbrydningsmateriale fra byen kunne køres til bygge¬pladsen og bruges som fyld i den forlængede østmole.
Endelig d. 18 december 1985 blev lokalplan nr. 265 godkendt af byrådet. Der manglede dog stadig høringssvar fra div. ministerier, styrelser m.fl.
I august gik Peter Svart ud af bestyrelsen og blev afløst af 1. suppleant Svend Erik Windeløw. Samtidig var der ved at blive etableret et klubliv blandt de tilbageværende bådejere i lagunen på trods af de primitive forhold. Der blev opsat en primitiv flagstang med klubstander. Det lykkedes endda at få etableret et område, hvor de bådejere der havde deres både liggende i lagunen kunne få dem sat på land.

En havn bliver til.

Planlægning og bygning.
1982-1991.

Byggestart

Nu skulle der fart på, hvis 1ste. etape skulle være klar til de første både d. 1 maj 1986, som var planen. Der var rigtig mange ting der skulle besluttes om byggeriet. Flydebroerne og y-bommene skulle bestilles hos leverandørerne. De lovmæssige krav om forsikringer og momsregistrering skulle bringes i orden. Der skulle lægges planer for midlertidige skure på land. Bestyrelsen blev udvidet med 2den suppleant, Bent Eisensee. Der blev midlertidig lukket for tilkørsel af jordfyld, medens tilførselen af brokker fra nedbrydninger til molen fortsattes. For at se hvordan flydebroer fungerer i praksis, blev der foretaget en studietur til Vejle og Kolding.
Lørdag d. 25 januar 1986 blev der afholdt 1ste spadestiksceremoni med deltagelse af borgmester Thorkild Simonsen, der holdt en kort tale, efterfulgt af formanden for foreningen Ole Helgren. Desuden fik vi besøg kong Neptun ( Kay Winther ), som gav gode ord og formaninger med på vejen.
I løbet af februar blev der afgivet ordre på flydebroer til Betongården i Esbjerg og Y-bomme til Egå Smede- og Maskinvæksted. Flydere leveredes af Løgstør Rørindustri.

Generalforsamling afholdtes d.29 april 1986.
På generalforsamlingen blev medlemmerne opfordret til at melde sig til et udvalg, der skulle arbejde med klublivet og sejlsport m.m. Klubben skulle i løbet af 1986 indmeldes Dansk Sejlunion. Sejlads under MH stander kunne først ske i 1987. På mødet blev der iøvrigt orienteret om byggeriet, som skulle være klar til ibrugtagning d. 1 maj 1986. Bestyrelsen fortsatte uændret med de 2 indkaldte suppleanter.
I løbet af april blev Y-bommene monteret på broerne, de første af dem ved eget arbejde, og sejlerne begyndte at flytte deres både til havnen.
Lørdag d. 24 maj 1986 blev der holdt standerhejsning for første gang i den nye havn, med de festligheder der nu hører til.
Knud Erik Petersen, der var pensionist, blev ansat som havneassistent på deltid til at tage sig af de daglige arbejder.

Henny Jensen blev ansat som kontorassistent til at tage sig af det daglige kontorarbejde.
Der var imellemtiden indkøbt en kontorpavillion, der blev opstillet ved bro 7-8. Ved siden af blev der opstillet 2 kiosker, leveret af  Frisko.
I den ene blev der etableret kiosk med et begrænset vareudvalg. Den anden kunne benyttes af pladshaverne. På den anden side kontoret blev der opstillet et lille toiletskur med afløb til en nedgravet tank. Der blev senere anskaffet et par jernbanevogne til opbevaring af materiel.
Det var primitive forhold, der var endnu ikke rigtig vej til havnen og når det havde regnet kunne det ses på bilerne. Der var endnu ikke rammet spuns. Ved bro 6 var der en midlertidig træbro ud til flydebroen.

Ydermolen var endnu ikke i fuld længde og den bestod udelukkende af betonbrokker fra nedbrydninger i byen. Der var af og til problemer med at skaffe brokker nok til molen.
Men alle de problemer hindrede ikke at medlemmerne kunne nyde sejlerlivet med alt hvad der hører dertil.
I løbet af eftersommeren blev ca. halvdelen af vinterpladsen gjort færdig. Der blev rammet en kort spuns mellem bro 6 og 7 til brug ved landsætningen af bådene. En bom, som tidligere var var blevet fremstillet som prøve, blev monteret mellem bro 7 og 8 som midlertidig mastekran. Samtidig blev der bestilt mastestativer til masterne.
Der var standerstrygning 25 oktober 1986 og der blev arrangeret fælles landsætning i begyndelsen af november.
Det blev så afslutningen på et år med mange aktiviteter. Men der blev arbejdet videre med projektering og forhandlinger med diverse myndigheder.
I efteråret blev “Kartoffelkuren” vedtaget i Folketinget, det fik betydning for salget af bådpladser.

Byggeri fortsat

Videre Byggeri

I løbet af januar 1987 blev det frostvejr og havnen blev islagt. Det viste sig at de spændebånd der holdt flyderne fast til y-bommene ikke kunne holde. Der blev derfor bestilt nye beslag fremstillet af vinkeljern. Det viste sig at det var en holdbar løsning.
Knud Erik Petersen kunne ikke fortsætte som havnemester, så der blev annonceret efter en mere permanent havnemester. Efter at en del af ansøgerne var blevet indkaldt til samtale, faldt valget på Erik Jonathansen, som tiltrådte d. 1 april 1987 som forretningsfører. Han udtrådte derefter af bestyrelsen for havnen.
Overenskomst med kommunen om brug af havnearealet blev underskrevet i marts 1987.
Stiftelsesoverenskomst for den selvejende institution ” Fonden Lystbådehavnen Marselisborg Havn ” blev underskrevet d. 23 april 1987, med virkning fra 1 januar 1987. Samtidig blev vedtægterne for havnen underskrevet.
Generalforsamlingen  d. 28 april 1987 blev skelsættende havnen. Da der nu var blevet stiftet en erhvevsdrivende fond, måtte foreningen udskilles med egen bestyrelse. Dette krævede en vedtægtsændring med et flertal blandt de fremmødte. Da der ikke var mødt de krævede 50% stemmeberettigede, måtte der afholdes en ekstaordinær generalforsamling den 19 maj 1987. Her blev vedtægtsændringerne vedtaget og adskillelsen mellem havn og forening var en kendsgerning.

Til foreningens bestyrelsen blev valgt:

Sten Weidinger
Paul Randrup Christensen
Lars Justenborg
Egon Thomsen
Hans Gadgaard
Åge Thorborg
Knud Olesen

Den samlede foreningsformue på ca. 133.000 kr forblev i foreningen, da den var uafhængig pladshavernes indskud og byggeregnskabet.

Bestyrelsen for havnen fortsatte uændret, dog var kommunens repræ¬sentant Henning Schou imellemtiden indtrådt i bestyrelsen.

Der blev holdt standerhejsning 9 maj 1987.
På havnen fortsatte byggeriet og løbet af forsommeren blev østmolen beklædt udvendig med sprængsten fra Sverige.
Senere blev opfyldning af sydmolen med brokker fra nedbrydninger påbegyndt.
En midlertidig flydebro blev udlagt vest for de eksisterende broer med plads til at man kunne begynde opfyldningen af øen.
På grund af at havnen blev udbygget i etaper var det nødvendigt at placere nogle af broerne på en midlertidig plads og senere flytte dem til den endelige plads.
Der blev afholdt orienterende møde for pladshaverne 2 september 1987. På mødet blev pladshaverne orienteret om planerne for det videre havnebyggeri og de fremtidige bygninger på land. Der blev desuden foreslået at man skulle oprette en vagtordning, dette var der tilslutning til blandt pladshaverne.
I de oprindelige planer for havnen skulle der etableres strandpladser for joller i den vestlige side af havnen. Dette blev ændret til kølbådspladser med hækpæle.
I løbet af efteråret påbegyndtes opfyldningen af øen, det skal forstås på den måde at øen endnu var en halvø uden den kanal, som senere blev gravet.
Vinterpladsen blev helt færdiggjort i løbet af oktober, så den var klar til den fælles landsætning.
I efteråret blev der fældet nogle træer, cypres, i Marselisborg Skovdistrikt til standermast.
Da der havde været en del tyverier fra bådene blev den tidligere omtalte vagtordning etableret. Den blev påbegyndt d. 2 november 1987. Det viste sig at være en god ide. Vagtordningen fortsatte i nogle år, men efterhånden svækkedes interessen og til sidst var tilslutningen så dårlig, at ordningen måtte ophøre.
Standerstrygning d. 7 november 1987

Samtidig var der i efteråret og begyndelsen af det nye år forhandlinger med kommunen og interesserede bygherrer om bebyggelserne på land.

Næste pladshavermøde afholdtes d. 24 marts 1988.
Siden den stiftende generalforsamling i 1982 var medlemmerne blevet underrettet om hvad der skete ved hjælp af nyhedsbreve. Der havde længe været talt om at klubben skulle have et klubblad. I maj 1988 udkom så det første nummer af Marsejleren. Det var sejlklubben der stod for udgivelsen, men havnen gav tilskud til ud Næste pladshavermøde afholdtes d. 24 marts 1988.
Siden den stiftende generalforsamling i 1982 var medlemmerne blevet underrettet om hvad der skete ved hjælp af nyhedsbreve. Der havde længe været talt om at klubben skulle have et klubblad. I maj 1988 udkom så det første nummer af Marsejleren. Det var sejlklubben der stod for udgivelsen, men havnen gav tilskud til udgivelsen og kunne på nogle sider give information til pladshaverne.

Havnen havde købt en brugt 5 år gammel pavillon, som blev stillet op vinkelret på kontorhuset. Den blev istandsat, malet og møbleret med brugte møbler, så at den kunne bruges som klubhus. Der var nu både klubhus, kontor og toilethus. Desuden var der kiosken fra sidste år, med begrænset åbningstid.
Standerhejsning d. 7 maj 1988, med indvielse af klubhuset.
Forhandlingerne med kommunen, arkitekt og evt. bygherre om bygningerne på havnen fortsatte.

De økonomiske stramninger i 1986 fik efterhånden mindre betydning, og det lykkedes at sælge nye bådpladser så hurtigt at udbygningen af havnen kunne fortsætte med mindre forsinkelser. Indfatningerne ved randbroen mod fælleden færdiggjort i vinteren og foråret 1988,  randbroen blev monteret og hækpælene blev rammet.

Desuden blev der rammet træspuns på sydsiden af øen. Spunsen blev rammet med spredte pæle med store sten indenfor pælene. Denne udformning skulle opfange og dæmpe bølger fra indsejlingen.
Jørn “Duffy” Villumsen blev d. 1 oktober ansat midlertidigt for at bistå både havnen og klubben med administration, landsætning af både og andet arbejde.
Fælles orienteringsmøde for pladshavere og klubmedlemmer blev afholdt d. 23 nov. 1988.
I løbet af foråret blev bro 4, der var udlagt som flydebro erstattet af en fast pælebro, da der var problemer med de store både ved en flydebro. De frigjorte broelementer anvendtes senere til bro 3. Desuden blev der udført færdiggørelsesarbejder ved øen og søsætningskajen og pæleramning ved indsejlingen.

Årsmøde for pladshavere d. 28 marts 1989.

På grund af den øgede arbejdsmængde blev det nu nødvendigt at ansætte en havnemester med ansvar for havnens drift, medens Erik Jonathansen fortsat tog sig af det administrative. Peter Spohr tiltrådte d. 1 maj 1989 som havnemester og samtidig fratrådte Duffy sin midlertidige ansættelse.

Forsikringsselskabernes havneudvalg besigtigede d. 25 maj 1989 Marselisborg Havn, som nu blev anerkendt som A-havn.

Den nye bestyrelse bestod af følgende:

Kaj Schmidt Jensen, formand,
Hans Gadgaard, næstformand,
Knud Winther Lauersen, sekretær,
Sten Weidinger,
Preben Henriksen,
Erling Abildgaard,
Henning Schou, Århus byråd.

Standerhejsning d. 5 maj 1990, med efterfølgende fest i lånte lokaler i en af de endnu ikke færdigbyggede bygninger på havnen.

Den sidste flydebro (bro 3) var nu endelig på plads i vestbassinet.

Mandag d. 21 maj 1990 inviterede Dansk Firmacenter A/S til rejsegilde for byggeriet på havnen, med deltagelse af havnebestyrelsen, borgmester Thorkild Simonsen og andre.
I forsommeren blev toiletter og bad delvis færdige og taget ibrug. Resten af havnens lokaler blev færdige og taget i brug i løbet af sommeren og efteråret.

De cypresser, der var erhvervet fra skoven, var den mellemliggende tid blevet lagret og bearbejdet. Der var indsamlet penge til færdiggørelsen, der var støbt fundament på øen og der var fremstillet beslag, således at masten nu var klar til at blive rejst. Ib Skovhede havde brugt mange timer på at høvle og lakere.
Fredag d. 26 oktober 1990, blev det hele afhentet i den hal som Dansk Firmacenter havde stillet til rådighed. Mastedelene var blevet læsset på 2 små trailere og blev nu trukket ved håndkraft gennem byen til havnen.
Ib Skovhede, Boje Sørensen, Kay Winther og andre havde gjort et stort arbejde med at få masten op at stå.
Standerstrygning d. 3 november 1990, dog ikke fra den nye mast, der først var blevet rejst samme formiddag.
Endelig i efteråret blev vejen til havnen asfalteret.

Orienteringsmøde for pladshavere d.15 november 1990.

Årsmøde for pladshavere d. 20 marts 1991, med ekstra pladshavermøde d. 29 april 1991.

Endelig var havnen klar til indvielse i juni 1991. Der var i den anledning rejst et stort telt på vinterpladsen.

Fredag d. 7 juni: Sejleraften, fællesspisning, musik og dans til TØRFISK og AROSIA.
Lørdag d. 8 juni: Reception, indvielse, havneunderholdning og gallamiddag.
Søndag d. 9 juni; Med vandsportsaktiviteter, åben havn, prøvesejladser, musik og div. opvisninger.

Lørdag d.29 august og søndag d. 1 september 1991 var der bådudstilling i Marselisborg Havn med mange aktiviteter.

Orienteringsmøde for pladshavere d. 31 oktober 1991.
Standerstrygning d. 9 november 1991.

Sejlklub

Allerede i foråret 1986 inden havnen var færdig til de første både, var der blevet nedsat et udvalg, der skulle gå igang med forarbejdet til en MH-sejlklub. Der blev planlagt med diverse udvalg som f.eks. kapsejladsudvalg, jolleudvalg, tur- og motorbådsudvalg og diverse andre udvalg. Da den selvejende Institution Marselisborg Havn endnu ikke var stiftet, var det stadig  Marselisborg Havneforening, der stod for byggeriet.
Der var i løbet af sommeren nogle medlemmer, der forsøgte sig med kapsejlads, men da klubben endnu ikke var medlem af Dansk  Sejlunion, kunne sejladserne ikke være officielle. De medlemmer, der ville sejle kapsejlads måtte sejle under andre klubstandere.
Ved generalforsamlingen d. 28 april 1987 blev der fremsat forslag til ændring af vedtægterne, således at foreningen nu kunne adskilles fra den nystiftede Fonden Lystbådehavnen Marselisborg Havn. Da der ikke var mødt de nødvendige 50% af medlemmerne, måtte der afholdes en ekstraordinær generalforsamling d. 19 maj 1987, her blev vedtægtsændringerne endelig vedtaget og valg til den nye bestyrelse kunne foretages.

Til bestyrelsen blev valgt:

Sten Weidinger, formand
Paul Randrup Christensen
Lars Justenborg
Egon Thomsen
Hans Gadgaard
Åge Thorborg
Knud Olesen

Nu kunne der komme mere gang i klublivet. Først med standerhejsning lørdag d. 9 maj 1987. Onsdagssejladserne begyndte d. 13 maj 1987.
Lørdag d. 6 juni afsejlede 15 både på MH’s første pinsetur til Studstrup i typisk dansk forårsvejr, koldt, vådt og blæsende. Derfra videre til Nappedam, hvor alle hyggede sig i klubhuset.
Til Sct. Hans var der flotillesejlads til Moesgaard efter heksen, derefter Sct. Hansfest på havnen. I september arrangeredes sæsonens sidste fællestur, der denne gang gik til Norsminde, hvor der var fest i klubhuset. Desuden blev der i september afviklet distancekapsejlads rundt om Tunø.

Der blev desuden tilmeldt 4 medlemmer til målerkursus hos Dansk Sejlunion.
Standerstrygning d. 7 november 1987, med efterfølgende fest i Cykelbanens lokaler.
I løbet af efteråret og vinteren blev der arrangeret kurser, udflugter, foredrag og andet samvær.
Generalforsamling d. 27 januar 1988. Nogle af de bestyrelsesmedlemmer, der havde været med opstarte foreningen som sejlklub ønskede at udtræde af  bestyrelsen.

Efter valget havde bestyrelsen følgende medlemmer.

Sten Weidinger
Knud Olesen
Paul Randrup Christensen
Lars Justenborg
Jørn Herulf
Erland Gabel Hansen
Mogens G. Larsen

Standerhejsning d. 7 maj 1988, med indvielse af klubhus i en nyanskaffet brugt pavillon og kapsejlads søndag.
Onsdagsssejladserne begyndte d. 27 april.

I marts udtrådte Sten Weidinger af bestyrelsen og var nu kun medlem af havnebestyrelsen. Ny formand Erland Gabel Hansen. 1ste suppleant Lise Pedersen indtrådte i bestyrelsen.
Klubtur til Nappedam d. 28 og 29 maj. Sct. Hans aften blev heksen hentet af en flotille ved Moesgaard.
Lørdag d. 6 og søndag d. 7 august blev der sejlet etapesejlads Århus-Mårup-Hou-Århus med overnatning i Hou.
Søndag d. 28 august blev der afholdt Marselis Cup med god deltagelse.
I oktober deltog Baldur i en kapsejlads Danmark rundt.

Nedenfor lidt blandede billeder fra de efterfølgende år, som vi har fundet frem fra arkiverne. 

– Ved at holde markøren henover billedet findes på nogle en kort forklaring eller dato/år.