Praktisk information

Praktisk information

Rød/grøn-skiltet ved din plads

Når du tager ud at sejle i længere tid, skal du vende dit skilt til grøn, så andre kan bruge bådpladsen.

Dagen før din hjemkomst og INDEN kl. 12.00* skal du gøre som beskrevet herunder. Vær opmærksom på, at hvis vi ikke får besked i tide, er det ikke sikkert, at vi kan nå at få pladsen fri.  

  • Skriv en SMS til havnen senest dagen før din hjemkomst (inden kl. 12.00). Nummeret er: +45 40477606
  • I SMS’en oplyser du: Ankomstdag, pladsnummer og MH-nummer.
  • Vi vender dit skilt til rød og beder evt. gæstesejlere om at flytte sig fra pladsen.

I højsæsonen vender vi skilte til grøn, hvis vi kan se, at pladsen har været på rød i mere end 24 timer. Hvis du er væk i lige omkring 24 timer,  bedes du skrive til rød/grøn-telefonen, så vi kan undlade at vende skiltet.     

Vær opmærksom på, at rød/grøn-telefonen kun er åben:

  • I weekender i maj og august
  • Hele ugen i juni og juli. 

*Brovagterne har indtil kl. 12 til at informere gæstesejlere om at finde en anden ledig plads. Derfor er vi nødt til at få besked om hjemkomst dagen før og inden kl. 12.  

Søsætning, optagning og “En uge på land”

Hvis du er pladshaver i havnen, skal du selv booke tid her på hjemmesiden til søsætning, optagning eller “en uge på land” (hvis du fx skal have ordnet bunden). 

Søsætningen starter omkring 1. april, og optagningen finder sted omkring 1. oktober. Vi åbner dog for tider før disse datoer, så hold dig evt. orienteret om dette i vores nyhedsbrev og på vores Facebookside.

Tillægsforsikring – både med værdi over 2 mio. 

Ved løft med havnens kran er alle både med en værdi på op til 2 mio. forsikret fra havnens side. Hvis din båds værdi overstiger 2 mio., skal du tegne en tillægsforsikring gennem havnen på det resterende beløb. 

I praksis foregår det sådan:

  • Du booker tid på hjemmesiden, som du plejer. Her bliver du spurgt, om værdien af din båd overstiger 2 mio. 
  • Hvis værdien af din båd overstiger 2 mio., skal du kontakte havnekontoret på mh@marselisborghavn.dk straks efter booking. 
  • Havnen sørger for, at der tegnes en tillægsforsikring og betaler i første omgang regningen. 
  • Efterfølgende modtager du en faktura på beløbet. 
  • Som eksempel koster en tillægsforsikring ca. 450 kr., hvis du har en båd til en værdi på 3 mio. 
  • Tillægsforsikringen skal tegnes pr. løft, du får foretaget.  
Generelt
  • Brug hjelm på kranpladsen.
  • Sørg for ikke at stå i vejen
  • Lad kranpersonalet udføre deres arbejde i fred. Personalet arbejder i mange timer i træk, og arbejdet kræver stor koncentration. 
  • Undlad at parkere på øst- og vestpladsen under søsætning og optagning, da bil/trailer risikerer at stå i vejen.
  • Det er bådejerens eget ansvar, hvis spindlerne ikke justeres. Det er også bådejerens ansvar, at spindlerne monteres korrekt igen, hvis de sænkes.  
  • Inden vinteren skal de faste broer ryddes, dvs. bro 1, 9 og 10. Husk, at efter storm kommer der tidevand.
Vigtig ved søsætning
  • Ryd op omkring dit stativ, før din båd hentes.
  • Hav tovværk og evt. fender klar og monteret.
  • Vær sikker på, at der er strøm på batteriet.
  • Det er dit ansvar, hvor båden anhugges – sørg for tydelig afmærkning. 
  • Oplys, hvis du bruger glat maling (VC17 og lign.)

Har du rig på:

  • Agterstag skal afmonteres.
  • Bomdirk skal slægges.
  • Nedtag evt. cockpittelt.
  • Tjek om din forsikring dækker evt. skader.
Vigtig ved optagning 
  • Du skal bakke din båd ind til kranen.
  • Sørg for, at for- og agterfortøjninger er klar. 
  • Fendere fjernes. 
  • Det er dit ansvar, hvor båden anhugges – sørg for tydelig afmærkning. 
  • Oplys, hvis du bruger glat maling (VC17 og lign.).
  • Det er havnens personale, som bestemmer vinterplaceringen af din båd.

Hvis du skal op med rig på:

  • Afmonter dine agterstag og bondirk i god tid.
  • Fjern sejl (undtaget kan være rullesejl i mast eller bom, hvis de låses).
  • Vær sikker på, at dine fald ikke står og klaprer. 

Vaskning af bunden:

  • Hvis bunden skal vaskes, skal det ske på kranpladsen.
  • Vent med at begynde på vaskeriet, til din båd er placeret.
  • Husk, du har 40 min til denne opgave, og du er pålagt at bruge det udstyr, som havnen stiller til rådighed. 
På land:
 
  • Når båden er på land: Undlad at låse stiger og/eller rullestilladser til stativet på en sådan måde, at båden ikke kan flyttes (vi kan blive nødt til at klippe låsen).
  • Husk at tilse spindlerne og vinterpresenning. 
Vigtigt ved “En uge på land”
  • Ved en uge på land skal forsejl låses. 
  • Du aftaler med kranfolkene, hvornår båden søsættes igen. Skriv til Lasse: ll@marselisborghavn.dk 
Stativer

Kun havnens systemstativer må bruges.

Det er vigtigt, at der ikke sidder løsdele på rammen, da disse vil falde af under løft eller kørsel og dermed blive ødelagt.

Tørluft: Affugtning af båd på land

Marselisborg Havn tilbyder affugtning af din båd vinteren over, så den holdes tør og klar til en ny sæson.   

Affugtningen sker i samarbejde med Cortes, som er verdens førende indenfor dette område.

Hvis du vil tilmeldes affugtning, skal du skrive til Nina på nl@marselisborghavn.dk

Der er et begrænset antal pladser, og tilbuddet gælder kun både på land.  

Priserne er:

  • Under 30 fod        2.500 kr.

  • 31–40 fod             3.000 kr.

  • 41+ fod                 3.500 kr.

Båd i vandet om vinteren

Du må gerne lade din båd blive i vandet vinteren over. Du skal bare være opmærksom følgende:

  • Inden vinteren skal de faste broer ryddes, dvs. du skal flytte din båd fra/undgå bro 1, 9 og 10.
  • Fortøj om muligt din båd i stævn og hæk.
  • Kig til båden jævnligt i løbet af vinteren. Dette er særligt vigtigt efter storm (risiko for højvande), og når det er frostvejr (risiko for vandindtag).

Hjemhavn – logopakke

Det er vigtigt, at din båd er markeret med hjemhavn. Du finder vores logopakke herunder, så du selv kan få lavet “hjemhavnfolie”. 

Det også muligt at købe folie med “Marselisborg Havn” på havnekontoret.  

Download logopakker her:

Mastekran

Der findes to mastekraner på havnen: En foran havnekontoret og en på kranpladsen.

Mastekranen på kranpladsen må kun betjenes af havnens personale. 

Brug af mastekranen foran havnekontoret er på eget ansvar og kun for personer over 18 år, der har tilegnet sig tilstrækkelig viden til sikkert at bruge kranen.

Vær opmærksom på:

  • Ved løft af masten skal du sikre dig at løftepunktet er min. 1/2 meter over midten, så den tunge ende vender ned!
  • Mastekranen ved havnekontoret må ikke belastes med mere end 500 kg.
  • Klargøring af masten, vanter – salingshorn – mv. må ikke være til gene for andre. Der henvises til pladsen ved masteskuerne.

Masteløft er en af de farligste opgaver, man har som sejlbådsejer, så det er vigtigt, at man ved, hvad man laver, før man kaster sig ud i det.

HUSK, at mastekranen er lukket fra 1. juni t.o.m. 31. august, så vær opmærksom på det i din planlægning.

Slibemaskine og bundmaling

Dit projekt skal godkendes på havnekontoret før du begynder at slibe eller skrabe din båd. Husk afdækning både på jorden og for vinden!

Slibeudstyr bookes her på hjemmesiden, nøglen hentes på havnekontoret, og maskinen afhentes i sejlerværkstedet. Slibeskiver kan købes ved bookning. Du kan se priserne her. Vi skriver dit navn på den maskine, du skal bruge. Lås skabet efter dig.

Vi sørger for, at udstyret er i orden, og at de bestilte slibeskiver er klar i skabet. Slibeudstyret skal leveres tilbage i samme stand, som det blev udleveret. Evt. misbrug og skader vil blive afregnet med bruger.

Det er obligatorisk at bruge havnens slibeudstyr ved slibeopgaver. Det er brugerens ansvar at oplyse havnen om sine planer, så de rigtige foranstaltninger kan udføres, herunder udlægning af presenning under stativ og båd inden afsætning.

Retningslinjer for fjernelse af bundmaling
Grundlæggende princip: Undgå, at der spildes malingsafskrab og slibestøv på vinterpladsen.

God praksis:

  • Alle både skal vaskes på havnens vaskeplads ved kranen. Desuden må der ikke bruges højtrykrensning.
  • Opsaml al malingsafskrab og slibestøv. Dette gøres mest effektivt ved at anvende afrensningsudstyr, der kan tilsluttes en støvsuger. Dette lejes gennem havnen.
  • Fjernelse og slibning af bundmaling må kun finde sted med havnens udstyr eller udstyr og
    metoder godkendt af havnechefen.
  • Kemikalier eller vådslibning bør ikke anvendes til fjernelse af bundmaling.
  • Afrensningsudstyr (vakuumskrabejern, slibemaskiner og gelcoathøvl) må kun anvendes, når
    det er koblet til en støvsuger via en støvsugerslange.

Afrensning sand, lavapulver og is
Sandblæsning/-svirpning og lavablæsning er ikke tilladt. Kun rensning med is kan godkendes. Dette gøres i
god tid forud for behandlingen, således at havnen kan rådgive om eller eventuelt stille krav
til, hvordan isblæsningen skal udføres, herunder hvordan afrenset materiale efterfølgende skal håndteres.

Du kan evt. kontakte Dansk Tøris Teknik og høre mere. 

Fordele ved at følge retningslinjer for fjernelse af bundmaling
Både sejlere, havnen og miljøet opnår en række fordele ved at undgå, at der spildes malingsafskrab og slibestøv på vinterpladsen. Kort fortalt drejer det sig om følgende:

1. Stor miljøgevinst (op til 99% af forureningen opsamles)
2. Forårsklargøring bliver nemmere og mere effektiv (professionelt grej)
3. Støvproblemer på og konflikter med nabobåde undgås
4. Sejlernes helbred skånes, da man undgår indånding af støv
5. Forurening af vinterpladser minimeres, og havnen undgår eventuelle påbud og store
udgifter til rensning af havnearealer.

Mere om at arbejde med bundmaling
Læs mere om, hvordan du passer på dig selv og miljøet, når du arbejder med bundmaling her.

Lift

På kranpladsen findes en lift, som havnens brugere kan benytte, når vi ikke arbejder på pladsen. 

Det koster 50 kr. at bruge liften*, og du betaler via MobilePay til dette nummer: 80635 (det står også på liften).

Sikkerhed: 

  • Når du bruger liften, skal du være over 18 år og ædru.
  • Der skal bruges sikkerhedsbælte (det ligger i liften).
  • Der må ikke opholde sig personer under liften.
  • Brug ikke liften alene, men evt. hjælpere skal bære hjelm.
  • Sørg for at uvedkommende holdes udenfor afspærringen.
  • Flyt ikke liften, flyt båden.
  • Liften må max. løfte 200 kg, og den må ikke bruges som kran.
  • Det må ikke blæse over 10 sek./m

Teknik og brug:

  • Læs manualen: Den sidder i den sorte box under sikkerhedsselen.
  • Masten skal altid placeres så tæt på liftens drejepunkt som muligt.
  • Hvis liften ikke vil køre længere ud, er det fordi, den er overbelastet. Hvis det sker, så træk liftarmen ind og ned.
  • Husk at jo større belastning i en mere ekstrem vinkel, jo mindre kan liften.

*Hvis liften benyttes uden forudgående betaling, vil brugeren få tilsendt en faktura på beløbet samt 500 kr. i ekspeditionsgebyr.

Forsyning

El generelt
  • Alle stik til bådene er 3 polet 16 Amp. CEE (blå).
  • Der er generelt 10 Amp. til rådighed.
  • Alle kabler skal være af egnet kvalitet på min. 1,5 mm2 og være 3 ledet.  Jordlederen skal være forbundet.
  • Benyttes der kabeltromler, og er denne ikke er helt udrullet, må den maximale last være 500 W.
  • Kabler mellem el stander/stik og båden skal føres, så andre gæster på havnen ikke falder i kablet. Det skal være sikret således, at det ikke ødelægges i forbindelse med tidevandsskift.
  • Kabler må IKKE bindes rundt om el-stander, lamper og fortøjningsklamper.
  • Det er op til den enkelte bådejer at sørge for, at dennes el-/landstrømskabel lever op de til enhver tid gældende regler. 

Overholdes ovenstående ikke, forbeholder havnen sig ret til at fjerne kablet.

Det er farligt for ikke-sagkyndige personer at forsøge at foretage reparationer eller ændringer. Hvis der opstår problemer med havnens elforsyning, skal havnekontoret kontaktes. I øvrigt henvises til Stærkstrømsbekendtgørelsen.

Hvis havnens personale kaldes ud til en sejler, der mener, at der er fejl på havnens installationer, og det viser sig at dette ikke er korrekt, forbeholder havnen sig ret til at fakturere dette.

El – Vinterpladsen
  • Der er Tallykey-/ Compusoftstandere på vinterpladserne. Disse er kun beregnet til opladning af batterier, samt reparationsarbejde. Man må maks. være tilkoblet i 48 timer.
  • Strømmen slukkes i tidsrummet 20.00-08.00 for at mindske risikoen for brand.
  • Der må ikke bruges strøm til affugter/elvarme.
  • Er du på Compusoft, og din båd står på østpladsen, så skal du sætte din plads fri i app’en, herefter går du ind i app’en for at købe strøm, her vælger du strøm til autocamper, vælg stander der hvor du står.

Respekteres ovenstående ikke, forbeholder havnen sig ret til at fjerne kablet.

Vand
  • I sommerperioden er der vand på alle broer samt på vinterpladsen.
  • Der lukkes for vandet, når der kommer frost.
Betalingsstandere til strøm
  • Betalingsstandere findes på alle broer. Max. effekt er 2200 W.
  • Aktivering af elstikket sker ved hjælp af et TallyCard, hvorpå der er indbetalt et beløb, der  mindst svarer til det forventede forbrug.
  • Fra kortet overføres betalingen til kortlæseren.
  • Der kan nu forbruges el, svarende til det indlæste beløb.
  • Elforsyningen afbrydes, når beløbet er opbrugt.
  • Standeren tømmes sådan: kortet indsættes, og der kommer to biplyde, hvorefter beløbet læses tilbage på kortet.
Reparationsarbejde
  • På bro 5 findes der et udtag til 380 V trefaset. Hertil benyttes CEE stik med 4 poler + beskyttelsesleder.
  • Dette stik kan efter nærmere aftale med havnechefen benyttes til reparationsarbejder og lignende.
  • Der skal anvendes 5-lederkabel med tilstrækkeligt tværareal.
El – vinterperioden

På broerne benyttes Tallykort i betalingsstanderne.

Brændstof
  • Brændstofanlægget findes ved bro 5.
  • Det er kun tilladt at tanke brændstof ved havnens brændstofanlæg.

Affaldshåndtering

På havnen sorterer vi affald i mange forskellige fraktioner, og vi opfordrer til, at vores brugere støtter op om dette – ikke mindst af hensyn til miljøet. Her får du et overblik over, hvordan vi håndterer affaldet.  

På havnen finder du:

  1. Små affaldsspande, som bruges småt restaffald (fx en to-go kop eller en serviet). Her skal du IKKE aflevere din pose med affald.   
  2. Affaldsstationer med containere, hvor du kan komme af med poser med restaffald, madaffald, glas og metal. 
  3. Miljøstationen, hvor du kan aflevere mange typer affald (se oversigten herunder). Du finder miljøstationen overfor kranpladsen midt på havnen.    
  4. Renovationspladsen, hvorfra vi håndterer havnens affald og distribuerer det videre. Her har almindelige brugere ikke adgang. 

På miljøstationen kan du aflevere følgende:

  • Restaffald 
  • Mad/bioaffald
  • Plast
  • Folie og presenning
  • Tekstil
  • Sanitet
  • Papir og småt pap
  • Batterier
  • Glas
  • Dåser, aluminium og zink
  • Maling/farligt affald
  • Mad- og drikkekartoner
  • Plastdunke
  • Spraydåser
  • Elapparater og ledninger
  • Elpærer
  • Oliefiltre
  • Motorolie
  • Gearolie
  • Brændstof
  • Vandholdig olie
Rul til toppen