Slæbested

Slæbested

Marselisborg Havn har et slæbested, som ligger ved siden af jollepladsen (se markering på kortet). Du får adgang til slæbestedet ved at købe et kort, som skal bruges til at komme igennem bommen. Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for vandscootere. 

Vandscootere og Jetski 

  • Jetski er forbudt i Marselisborg Havn.
  • Vandscootere må kun benytte slæbestedet, hvis der tegnes et årsabonnement på havnekontoret. Her får man udleveret et nummer, som skal sættes på vandscooter og trailer.  

Både

Du kan købe kort til én dag eller ét år. 

Kort til én dag

  • Et dagskort koster 220 kr.  
  • Du køber kortet på havnekontoret (det gule “tårn” midt på havnen). Se havnekontorets åbningstider her.
  • Kortet kan bruges i et ubegrænset antal gange i løbet af den dag, du betaler for. 

Kort til ét år 

  • Et årskort koster 3.700 kr. 
  • Du køber kortet på havnekontoret (det gule “tårn” midt på havnen). Se havnekontorets åbningstider her.
  • Kortet kan bruges i et ubegrænset antal gange i løbet af det år, du betaler for. 

Hvad gør jeg med min trailer?

Når du har købt adgang til slæbestedet, må du parkere din bil og trailer sammenkoblet på grusparkeringspladsen, som ligger lige overfor slæbestedet på den modsatte side af vejen (der er et skilt).  

Det er ikke tilladt at efterlade båd og trailer på pladsen. De skal begge med hjem igen efter brug. 

Vær opmærksom på følgende

  • Kortet er personligt: Det må KUN bruges af ham/hende, hvis navn det står i. Vi foretager stikprøver ved slæbestedet med jævne mellemrum, hvor du vil blive bedt om dokumentation for, at kortet bruges efter reglerne. Hvis der sker overtrædelser, vil vi i yderste konsekvens kontakte politiet.
  • Ejere af kort med en varighed på 1 år får udleveret klistermærker med et nummer, som skal sættes på både trailer og vandscooter/båd.
  • Du må højest sejle med 3 knob på havnens område. Hvis det overtrædes, forbeholder vi os ret til at lukke kortet.
Du finder havnekontoret i det "gule tårn" midt på havnen.